Privatleasing af biler - fordele og udgifter ved privatleasing

Hvad er privatleasing?

Privatleasing betyder kort og godt at du får en bil stillet til rådighed, mod at du betaler en engangsydelse samt en fast månedlig betaling hver måned. Størrelsen på engangsydelsen og den månedlige betaling afhænger af hvilken bil du vælger, det antal kilometer, du ønsker at køre, samt kontraktens løbetid. Du har ligeledes mulighed for at til- eller fravælge forsikring i aftalen, og flere af aftalerne inkluderer desuden serviceaftale.
Privatleasing er perfekt til dig, som udelukkende ønsker at lease en bil til privat brug. Toftegaardbiler er eksperter og står altid klar, til at vejlede digi, hvilken type af leasing, som passer bedst til dit behov. Bemærk at privatleasing er en del af flexleasing, og kan derfor sikre dig endnu mere fleksibilitet i leasingaftalen.

 

Privatleasing kan være en enorm sikkerhed for nogen. Med privatleasing er du sikker på, hvad den faste månedlige udgift for bilen er, og indgår du en leasingaftale med inkluderet serviceaftale, sikrer du samtidig, at du heller ingen uforudsete udgifter får. Så snart din aftale udløber, er du fri af aftalen og de dertilhørende udgifter, og du har ingen restgæld at bekymre dig om, som du har i forbindelse med et bilkøb. Derudover er førstegangsydelsen ved privatleasing også lavere end hvis du køber en bil. Du skal heller ikke bekymre dig om at videresælge din brugte bil, når du får behov for en ny model.

Hvorfor skal jeg vælge privatleasing?

Privatleasing er for dig, der:

  • Ønsker et stabilt og tilregneligt budget at gå ud fra
  • Har et nogenlunde overblik over hvor mange kilometer, du kører på et år
  • Gerne vil udskifte din bil jævnligt
  • Vil være fri for uforudsete udgifter

Med privatleasing er det nemt at lægge et fast månedligt budget, fordi dine udgifter til bil er fastsatte, og du vælger kun en bil, som du har råd til at have. 

Hvis du har et nogenlunde overblik over hvor mange kilometer, du har behov for at køre på et år, er det nemt og hurtigt at oprette en leasingaftale, som passer til lige netop dig og dine behov. Det årlige antal kilometer kommer således til at bestemme, hvordan leasingaftalen skal udformes, samt hvor meget du skal betale pr. måned. 

Privatleasing er også ideelt til dig, der ønsker at skifte bil ofte, men ikke går så meget op i ekstraudstyr. Hvis du er typen, der gerne vil skifte bil hvert 3.-4. år eller oftere, kan det helt klart bedre betale sig at privatlease end at købe. Med privatleasing indgår du typisk en aftale for et år eller længere ad gangen, hvorefter du kan vælge at forlænge aftalen eller eventuelt indgå en ny, hvor du så har mulighed for at lease en anden type bil. 

De fleste leasingaftaler inkluderer ligeledes serviceaftale, som er inkluderet i den faste månedlige ydelse. Det er en sikkerhed for dig, så du ikke pludselig står med en kæmpe uforudset udgift. Det eneste du selv skal sørge for, er at køre bilen til service, når der er behov for det. Derudover kan du frit vælge om du vil lave en leasingaftale, som inkluderer forsikring, eller om du hellere selv vil vælge forsikringsselskab.

Hvor langt må jeg køre med min privatleasede bil?

Når du leaser en bil, må du som udgangspunkt kun køre et bestemt antal kilometer i henhold til leasingaftalen. Det er derfor vigtigt, at du har et nogenlunde overblik over dit kørselsbehov, så leasingkontrakten kommer til at afspejle dit behov så godt som muligt. 

I leasingaftalen vil det fremgå, hvor mange kilometer, du har til rådighed om måneden. Men det betyder dog ikke, at du ikke må køre flere kilometer den ene måned og færre den næste - så længe du blot overholder det samlede antal kilometer, du må køre, når aftalen udløber.

Skulle det dog ske, at du ved leasingaftalens udløb har kørt færre kilometer end det angivne antal i kontrakten, får du hos Toftegaard Biler penge tilbage. Ligeledes, hvis du har kørt flere kilometer end angivet i kontrakten, vil du blot blive opkrævet et gebyr, som modsvarer de ekstra kilometer, du har kørt. 

Hvor lang tid er jeg bundet af privatleasingaftalen?

Du bestemmer selv, hvor lang en aftale, du ønsker at indgå. Typisk indgår man en leasingaftale, som strækker sig fra minimum et år eller længere. Når du indgår en leasingaftale, tages der højde for din økonomi, så du ikke ender med en udgift, som er for stor i forhold til dit budget. Og skulle din økonomiske situation ændre sig, kan du altid opsige aftalen, når der er gået et år, hvorefter du ikke hæfter for yderligere gæld, som man gør ved et bilkøb. 

Hvad er hagen?

Så længe du følger den kontrakt, som du skriver under på, er det svært at udpege nogen ulemper ved privatleasing. Hos Toftegaard Biler er det vores ambition at indgå privatleasingaftaler, som er fair og lette at gennemskue for vores kunder. Vi bestræber os på, at vores kunder får lyst til at komme igen og indgå nye leasingaftaler ved en aftales ophør. Os kan du derfor stole trygt på. 

Skulle du ligge inde med spørgsmål eller er du interesseret i at indgå en privatleasingaftale med os, så ring til os på tlf.nr. 59 44 05 40 eller skriv til os på: salg@toftegaardbiler.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt os

Skriv en besked til os, så finder vi bilen du mangler!

*
*
*
*
SEND
FANDT DU IKKE DET DU SØGTE - KLIK HER